Profil

Tømrerfirmaet Rude Hommelgaard ApS er en moderne tømrervirksomhed, der er grundlagt på solidt og kvalificeret håndværk. Det er Jesper Rude Hommelgaard, der står i spidsen for virksomheden. Jesper er uddannet tømrer og har været selvstændig siden 2006. Tømrervirksomheden blev grundlagt på en ide om, at holdbart håndværk, klar kommunikation og ærlige aftaler – til skarpe priser – ville skabe stærke samarbejdspartnere og tilfredse, tilbagevendende kunder. Dette oprindelige grundlag er stadig kernegrundlaget for tømrerfirmaet i dag. Og det bringer mange gode fordele med sig – også for dig! Et konsekvent fokus på tilfredse kunder betyder blandt andet, at du med større sikkerhed kan overlade din tømreropgave til Jesper. Tilfredse kunder betyder også, at vi har en naturlig tilgang af nye og tilbagevendende kunder, forbi glade kunder spreder ordet om vores tilfredsstillende løsninger. Det resulterer i, at vi ikke behøver at have et stort markedsføringsbudget, og det kommer dig til gode i sidste ende, da det gør, at vi kan give de helt rigtige priser og aftaler, der holder.

 

I dag har Tømrerfirmaet Rude Hommelgaard en profil, hvor vi løser alle former for tømrer- og snedkerarbejde. Vi kan løse din opgave hurtigt, tilfredsstillende og til den aftalte pris. Det gør sig gældende for både større som mindre projekter – både for private og erhverv. Det kan vi, fordi vi har faste samarbejdspartnere og leverandører, som vi har god erfaring med og derfor kan stole på. Vores gode evne til at løse både store og små opgaver viser sig tydeligt i vores referencer og tidligere udført arbejde. Her har vi lavet alt fra nyopførte ridehaller og nye boliger til ombygninger og energirenoveringer til tagarbejde og gulvlægning til isætning af døre og vinduer – og mange andre former for tømrerarbejde. I vores arbejde er vi meget bevidste om vores aftryk på miljøet, som vi forsøger at begrænse så meget som muligt. Derfor sætter vi også ekstra stor pris på at løse opgaver som fx energirenovering, der optimerer din ejendoms energiforbrug eller miljøvenlige nybyggerier. Når vi skal løse din opgave for dig, kan du derfor også altid spørge os til, hvordan man løser opgaven på den bedste miljømæssige måde, som vi gerne rådgiver omkring – og selvfølgelig kan hjælpe dig med at få implementeret.

 

Fortæl os, hvordan vi kan hjælpe dig

Send en besked via kontaktformularen, så vender vi hurtigt tilbage. Inkluder gerne dit telefonnummer, samt hvordan og hvornår du foretrækker at kontaktes. Knyt også gerne en kort bemærkning til, hvad opgaven drejer sig om. Kontakten med os er helt uforpligtende!